I GoPublic har du mange muligheder for at gøre brug af billeder, både i moduler, og i sidernes artikelfelt. Brug af billeder kan gøre indholdet mere spændende for læseren, men for mange billeder kan også gøre siden rodet og uoverskuelig. Brug dem derfor med omtanke.
Du har allerede lært, hvordan du opretter links og indsætter billeder fra mediearkivet.
Billedformater
Hvis du ikke foretager nogle justeringer til billedet, når du sætter det ind, vil det blive vist på siden i de dimensioner, det er uploadet. Bredden tilpasser sig dog altid automatisk til det grid eller det modul, billedet indgår i.
Du har mulighed for at vælge imellem en række beskæringer direkte i systemet på det enkelte billede:
- Fullscreen 4:3
- Widescreen 16:9
- Square 1:1
Ved at bruge de indbyggede beskæringer sikrer du et mere ensartet udtryk i indholdet. Eksempelvis anbefaler vi, at billeder, der indgår i arkiver altid bruger et 16:9 format, for på den måde at gøre en listevisning mere ensartet.
Billedkvalitet
Generelt skal du undgå at bruge store og tunge filer, da det ikke er nødvendigt på en hjemmeside. Derimod kan det være godt at bruge et billede i lidt bedre kvalitet til et hero-modul, da disse ofte vises lidt større eller i fuld bredde.
Det er muligt at foretage justeringer på billedkvaliteten på det enkelte billede, der hvor du har sat det ind. Det ændrer ikke på størrelsen af filen i mediearkivet, men på det enkelte billede, der vises til brugeren. Brug eventuelt muligheden for at skrue ned for kvaliteten, hvis I skulle opleve at billeder loader langsomt på siden.